Lea Lundsby Lake - Parterapeut og familiebehandler
Jeg tilbyder parterapi, individuel terapi, og familiebehandling med udgangspunkt i Emotionally Focused Therapy (EFT), EFT er en evidensbaseret terapiform, forankret i tilknytningsteori, emotionsforskning og viden om følelsesregulering og nervesystemet. Metoden anvendes internationalt og er veldokumenteret i arbejdet med relationelle konflikter, stress, angst, depression og traumer.
I parterapi hjælper EFT jer med at forstå og ændre de samspilsmønstre, der gentagne gange fører til afstand, misforståelser eller fastlåste konflikter. I stedet for at fokusere på, hvem der har ret, arbejder vi med de underliggende følelsesmæssige reaktioner. Målet er at skabe mere følelsesmæssig tryghed, bedre regulering i konflikter og en mere stabil oplevelse af kontakt, tillid og forbindelse til hinanden.
I individuel terapi arbejder vi med, hvordan følelsesmæssige mønstre former relationen til både andre og til dig selv. Det kan handle om vedvarende indre uro, stress, angst, sorg eller traumer. Terapien har fokus på at øge følelsesmæssig klarhed og regulering, så du får større handlefrihed og en mere sammenhængende oplevelse af dig selv.
Terapien er procesorienteret og tilpasses det enkelte menneske eller par. Jeg lægger vægt på et trygt, fagligt funderet og afstemt rum, hvor forandring forstås som en gradvis og bæredygtig proces – understøttet af solid forskning i, hvad der faktisk hjælper.
De bedste hilsner
Lea
Start i IDA's HUS 2. Februar 2026