Yoga til overgangsalderen

 

En 3-dages immersion for yogalærere, der ønsker at fordybe sig i hvordan man bedst kan støtte sine elever - og sig selv - igennem de fysiske og psykologiske skifte i overgangsalderen.

 

Hvis du underviser kvinder – eller selv er - 40+ er denne immersion til dig.

Overgangsalderen fylder mere og mere i den offentlige samtale, og flere kvinder søger yoga for at få støtte i denne livsfase.
De kommer blandt andet med søvnproblemer, stress, uro, hedeture, hjernetåge, smerter, træthed og følelsen af ikke længere at kunne genkende sig selv eller sin krop. Mange oplever en anden sensitivitet og at det der tidligere fungerede, ikke længere virker på samme måde.
Der er mange myter, forenklinger og modstridende råd i omløb. Og overgangsalderen er kompleks: på én gang en omfattende neuro-endokrin begivenhed og samtidig en psykologisk reorganisering med et – ofte overset – psykologisk potentiale.
På denne immersion ser vi på, hvordan yoga kan støtte kvinder igennem overgangsalderen— uden at vi reducerer processen til enten symptomfix eller spirituel bypassing – og dermed fremme vitalitet, glæde og mening ind i deres Second Spring.

Vi arbejder blandt andet med:
 
Den nyeste viden om overgangsalderen, hjernen, hormonerne og påvirkning af muskler, fordøjelse, bindevæv og sansesystem.
Begrebsafklaring og betydningen af det i din undervisning.
Et holistisk blik på overgangen fra østlige visdomstraditioner.
Indsigt i de fem psykologiske faser i overgangsalderen, og hvordan du med yoga og meditation kan understøtte det indre skifte midt i livet.
Hvad er de typiske udfordringer kvinder møder, hvor kan yoga hjælpe, hvad kan yoga ikke og hvad er vigtigt at have for øje uanset hvilken yogaform vi underviser i?
 
Hvordan gamle mønstre og følelsesmæssige temaer ofte bliver tydeligere i denne livsfase og tre yoga-praksisser du kan bruge i forbindelse med den psykologiske reorganisering.
De største misforståelser omkring yoga og overgangsalder
Forstå hormonspejlet i de fire fysiske faser i overgangsalderen og hvad det betyder ift yogaen.
Immersionen kombinerer oplæg med teori, refleksion og yogapraksisser så du også har noget helt konkret du kan bruge efterfølgende – både på yogamåtten og i hverdagen.
Hvem kan deltage?
Denne immersion er for yogalærere og andre fagprofessionelle, der ønsker en dybere og mere nuanceret forståelse af kvinder i overgangsalderen — og konkrete redskaber til at støtte dem gennem denne livsfase. Overgangsalderen varer typisk 5-10 år men selvom du måske kun lige er på vej ind i den eller føler du er langt forbi den har denne immersion relevans, da det du lærer også er afgørende for en kvindes sundhed og vitalitet videre i livet.
Du kan deltage både for din egen skyld og for dine elevers og uanset hvor du er på din egen rejse i forhold til peri-, meno- og postmenopause.
Det praktiske:
Datoer og tid:

  • Fredag den 20 November kl. 14.00 – 17.00
  • Lørdag den 21 November kl. 13.00 – 18.00
  • Søndag den 22 November kl. 10.00 – 15.00

Pris og tilmelding:

 

Baggrund:
Det du lærer hverken kan eller skal ændre, at hormonerne ændrer sig markant midt i livet. Men du indsigt i og redskaber til at støtte de skift, der sker, så kvinder undgår unødvendige gener og får et afsæt for kvindelig empowerment og livslang vitalitet og sundhed.

Laila Torsheim

Laila Torsheim er cand.mag. i psykologi, psykoterapeut, yogalærer med speciale i yoga for kvinder igennem 20+ år, forfatter og uddannelsesleder for en videreuddannelse i yoga til kvinder i overgangsalderen ”Wise Women’s Yoga Training & Circle”.

 

 

Dark Spot Text

Dark Preamble - Seasonal announcement or note, consectetur adipiscing elit. Donec gravida aliquam magna